Behandlinger


 

Intuitiv Terapi:

Jeg er uddannet Mindful Terapeut. Jeg har gennem uddannelsen (og livet), fået opbygget en stor værktøjskasse, som gør denne terapiform meget åben, levende og nærværende. Jeg gør ofte brug af mine clairvoyante evner og vi arbejder med det der sker og fylder i dig lige nu og bruger det for udgangspunkt til også at arbejde i dybden.

Jeg ser følelser som små børn, der har brug for vores opmærksomhed og omsorg. Jo mere vi skubber dem væk, jo mere skriger, larmer og fylder de. Jeg kan lærer dig en meget konkret, overskuelig og tryg metode, hvorpå du kan tage dig af dine følelser og forvandle dem.

Der er ikke nogen vej udenom, men tilgengæld lover jeg dig, at når du kan håndtere din smerte, så finder du din glæde.

Jeg hjælper dig f.eks. med:

Øget bevidsthed/forståelse af dig selv, af dine mønstre og tillærte overlevelses strategier.

Lærer dig at håndtere både gamle og nye følelser.

Opbygning af selvværd og selvtillid.

Prioritering af din tid og dine værdier.

Træning af forskellige former for meditation og mindfullness.

Jeg har fokus på at give dig konkrete og praktiske redskaber, så du med tiden, vil blive i stand til at tage dig godt af dig selv og dine følelser.

Rent praktisk foregår det som en åben og nærværende samtale, ofte blandet med små enkelte øvelser og meditationer. Jeg bruger elementer indenfor Gestalt terapien, Jungiansk psykologi, Buddismen, Mindfulness, Den alternative verden, Kropssprog m.m. Nærværet er alt afgørende i mit arbejde og jeg bruger min intuition, så vi sammen kan ramme det, som giver mest mening for dig.

Det kan være en stor hjælp for nogen at starte med en ren Clairvoyance, derved bliver det mere tydeligt, hvor og hvordan vi skal arbejde, men det er på ingen måde et krav.

Stort set alle mine klienter, har haft glæde af at kombinerer terapien med en afsluttende healing, for at få integreret det hele i krop og sind. Det kan også give en større tryghed og ro, som er medvirkende til at du kan rykke dig hurtigere.

Healing:

Healing betyder at skabe balance, ved hjælp af energi, at bringe den der bliver healet i kontakt med sin helhed fysisk, psykisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt- altså på alle planer. Healing skaber balance i energifeltet og hermed også i bevidstheden og i den fysiske krop. Healing kan kun tilfører dig gode ting.

Jeg bruger forskellige former for healing og blander dem ofte. Hver healing er helt unik, da jeg altid følger min intuition og på den måde kan jeg give dig den healing, der er til dit højeste bedste lige nu. Du bestemmer helt selv om jeg skal ligge mine hænder på dig eller ej, healingen fungerer på samme måde, hvad end du vælger.

En healing session starter altid med en samtale, så kommer du op og ligge på en briks, fuldt påklædt og med et tæppe over dig, jeg sætter noget behageligt musik på og du skal nu bare slappe af og nyde det. Når healingen er færdig har vi en samtale om både din og min oplevelse af healingen og jeg giver dig eventuelle budskaber og råd som jeg har fornemmet under healingen.

OBS: Ofte er en healing ikke nok til at lave store ændringer i dit energi system, jeg vil derfor anbefale dig et forløb af flere healinger, som er skræddersyet dine behov.

 

Fjernhealing:

Fjern healing fungerer på samme måde- og lige så virkningsfuld som almindelig healing. Her aftaler vi en tid hvor du ligger eller sidder behageligt hjemme hos dig selv, sæt gerne noget afslappende musik på og vær så afslappet som muligt. Prøv at lade tankerne flyve, uden at holde fast i nogle af dem, bare vid at du gør noget godt for dig selv lige nu. Når healingen er færdig ringer jeg, sender en sms eller en mail, alt efter hvad vi har aftalt og jeg fortæller dig, hvad jeg har fornemmet under healingen.

OBS: Ofte er en healing ikke nok til at lave store ændringer i dit energi system, jeg vil derfor anbefale dig et forløb af flere healinger, som er skræddersyet dine behov.

 

Normale reaktioner under healing:

Hurtige øjnebevægelser, åndedræts ændringer, synkebevægelser, tårer, latter, fryser, sveder, sover, trækninger i ansigt, fingere og tæer, tør i munden, diverse kropsbevægelser, maverumlen osv. Alt er helt som det skal være, så prøv at slappe af og accepter din krops reaktioner på healingen.

OBS Healingens virkning har intet at gøre med, hvor meget eller lidt du mærker under og efter healingen.

Mulige reaktioner efter healing:

Træthed, fryser/sveder, gamle symptomer kan dukke op igen en overgang, fysisk ondt, humørsvingninger, meget tøstig/sulten, snurren i kroppen, ser alt ting meget klare, meget afslappet, fuld af energi, glæde, overskud, mere i balance osv. 

Energierne arbejder i din krop 1-2 døgn efter din healing. Vær blid ved dig selv, accepter de gode ændringer der sker i din krop, slap af så meget som muligt og drik massere af vand.

 

Clairvoyance:

Clairvoyance betyder at se klart. Jeg bruger clairvoyancen som en måde hvorpå du kan blive klogere på dig selv og få hjælp til din udvikling lige nu, derfor svare jeg ikke på spørsmål om fremtiden, idet jeg mener at fremtiden er betinget af de valg du træffer her og nu og fordi jeg mener at det kan gøre mere skade end gavn at få den at vide. Af etiske årsager stiller jeg ikke ind på andre end dig og eventuelt dine børn under 18 år. 

En clairvoyance session starter med at jeg skriver alt det ned jeg fornemmer om dig, ofte laver jeg også en chakra diagnose af nogle af dine chakraer (Hoved energi punkterne i din krop) i dette tidsrum skal du bare sidde og slappe af, efter 25-35 min er jeg færdig og vi snakker om det jeg har fornemmet og du får nogle gode og konkrete råd med på vejen. Tegningen og det skrevne kan du beholde og hvis du har lyst er du velkommen til at optage vores samtale. Det er også muligt at få en Fjern Clairvoyance, f.eks. over skype.

 

Regression terapi:

Regression betyder "at gå tilbage" Det er en metode, hvorved man går tilbage i tiden, til ungdom, barndom eller tidligere liv. Derved bliver det muligt at hente oplevelser frem, som er lagret i underbevidstheden, fordi bevidstheden har fortrængt dem. Denne form for terapi kan bruges til at opløse negative mønstre og karaktertræk, fobier, neuroser og/eller andre mentale eller pyskiske blokader.

En Regression session varer mellem 1,5-2 timer og starter med en samtale, hvor vi snakker om hvilken problemstilling du gerne vil gå i dybden med, derefter kommer du op på briksen, hvor du ligger fuldt påklædt med et tæppe over dig. Vi laver en afslapningsøvelse, hvorefter du er på et bevidsthedsniveau, der kan sammenlignes med det du er på, lige inden du falder i søvn. Du er helt bevidst og kan stoppe sessionen, når som helst du har lyst. Vi kan nu sammen gå tilbage i tiden til den situation, hvor din problemstilling opstod og derved bearbejde den.  Vi afslutter med en samtale om hvordan vi hver især, oplevede sessionen og du får nogle råd til hvordan du kan arbejde videre derhjemme.

OBS Nogle gange skal der flere sessioner til at få opløst en meget gammel problemstilling, hvis dette er tilfældet, tilrettelægger vi et forløb, der passer til dine behov og ønsker.

 

Trommerejse:

Trommerejser er et redskab man kan bruge, til at få adgang til det ubevidste. Man kan f.eks. bruge det til at få vejledning i de problemstillinger, man lige nu står i, man kan blive forenet med sit kraftdyr eller noget helt tredje.

Rent praktrisk foregår en tromme session på følgende måde: Vi starter med en samtale, hvor vi sammen finde intentionen med din trommerejse, så kommer du op på briksen, hvor du ligger fuldt påklædt og lytter til trommen. Du fortæller din rejse højt til mig og jeg skriver det hele ned imens. Vi afslutter med en samtale, hvor vi sammen analyserer din rejse og hvilke svar du fik.

 

Ayurvedisk gå-massage:

Ayurvedisk gå-massage er en yderst effektiv massage baseret på traditionel ayurvedisk viden, som er det traditionelle indiske medicinsystem. Det er en massage der arbejder med kroppens struktur og holdning, og den kan afhjælpe mange forskellige former for smerter i din krop. I massagen arbejder jeg med diverse trykpunkter og meridianbaner og aktiverer og løsner blokeringer i disse. Ayurvedisk gå-massage arbejder hermed ikke kun med dine muskler, men også med dit overordnede helbred, da den balancerer alle dine indre systemer og dit underliggende energisystem.

Rent praktisk starter sessionen med en kort samtale og derefter modtager du massagen liggende fuldt påklædt på en madras på gulvet, mens jeg bruger mine fødder til at massager hele din krop med kontrollerede dybe tryk.